Calisthenics Cali Klubben Kropsvægtstræning Træning Holdtræning Instruktør Personlig træner København logo
Calisthenics Cali Klubben Kropsvægtstræning Træning Holdtræning Instruktør Personlig træner København logo
Om vores Holdtræning

Få fysisk og mentalt overskud i hverdagen gennem vores holdtræninger, som kan være dit pusterum fra den travlhed, du oplever i hverdagen. Vores hold er for alle, uanset niveau - fra nybegyndere til øvede og avancerede.

Uanset om du er ny eller erfaren inden for calisthenics, vil du i vores holdtræninger finde et varmt og imødekommende fællesskab. Vi udgør et rummeligt og motiverende træningsfællesskab med en god stemning, hvor du kan være dig selv og træne på dit eget niveau. Vi deler alle sammen en fælles passion for bevægelse, så uanset din størrelse eller baggrund, er der altid en plads til dig hos os. Vi garanterer smil, god energi og sved på panden, alt imens vi tilbyder seriøs og struktureret træning – og har det sjovt.

Det er vigtigt for os, at du får det bedste ud af træningen og gennemarbejder hele kroppen i løbet af en uge. Derfor tilbyder vi en bred vifte af træningsmuligheder. Udover grundlæggende holdtræning med øvelser som push-ups, pull-ups, squats, L-sit m.m., tilbyder vi også avanceret holdtræning (Skills), hvor du kan lære teknikker som håndstand, muscle-up, front lever m.m. i vores eksklusive forløb.

Todays Workout - (TW)

Fullbody - Cali-Hiit - Endurance - High Reps
"Todays Workout" (TW) - et dagligt træningsprogram, der er designet til at udfordre og styrke hele din krop! Vores TW kombinerer calisthenicsøvelser og en blanding af cali-hiit træning og cirkeltræning, hvilket sikrer en alsidig og effektiv træningsoplevelse.

Vores calisthenicsøvelser fokuserer på at bruge kroppens egen vægt til at bygge styrke, balance, fleksibilitet og øge muskulær udholdenhed. Dette, kombineret med højintensiv intervaltræning (HIIT), giver en fullbody træning, der forbedrer kardiovaskulær sundhed og øger fedtforbrændingen.

Vores cirkeltræning er designet til at holde din puls høj og forbedre din muskulære udholdenhed med høje repetitioner. Dette sikrer, at du får en omfattende træning af hele kroppen, som ikke kun styrker musklerne, men også forbedrer din samlede kondition.

Fullbody HIIT træning er ideel for dem, der ønsker at maksimere deres træningseffektivitet. Det er kendt for at forbedre hjerte-kar-sundheden, øge metabolismen, og fremme fedttab, samtidig med at det opbygger muskelstyrke og udholdenhed. Denne form for træning er også effektiv til at øge den efterbrændingseffekt, hvor din krop fortsætter med at forbrænde kalorier længe efter træningens afslutning.

Vores TW er designet til at være tilgængelig for alle niveauer, der vil være øvelsesvariationer så alle kan være med, og vi opmuntrer alle til at deltage og udfordre sig selv med vores daglige træninger.

Push / Pull / Legs&Core / Core 

Calisthenics grundstyrke
Pull, Push, Legs & Core, og Core. Disse hold er designet til at give dig en målrettet træningsoplevelse. Dette unikke program sikrer, at du får både tung træning og hypertrofitræning, hvilket er afgørende for optimal muskeludvikling og styrkeforøgelse.

Pull: Fokuserer på ryg, biceps og underarmmuskler. Ved at skifte mellem lavere og højere repetitioner, styrker du både muskeludholdenhed og eksplosive kraft.

Push: Dette hold fokuserer på bryst, skuldre og triceps. Lavere repetitioner med tungere vægte forbedrer din rå styrke, mens højere repetitioner med lettere vægt fremmer muskelvækst og definition.

Legs & Core: Her træner du ben og core. Tung træning styrker og definerer dine benmuskler, mens højere repetitioner forbedrer din core stabilitet og samlede kropsudholdenhed.

Core: Dette hold fokuserer udelukkende på at styrke din core, hvilket er afgørende for samlet kropsholdning og funktion.

Denne tilgang sikrer, at du får en helstøbt træning, der ikke kun bygger en god grundstyrke, som base for mere avancerede øvelser og skills, men også bygger en god portion muskler, forbedrer din generelle fysik og øger din ydeevne. Udover alle de fysiske effekter, er der også en hel del at hente på det psykiske plan. Træning og bevægelse øger din mentale sundhed og du kan opleve en øget robusthed i hverdagen.
Vores specialiserede fokushold er klar til at guide dig på din rejse mod en stærkere, mere tonet og funktionel krop. Tag del i denne unikke træningsoplevelse og se, hvordan du kan transformere din krop og dine præstationer!

Freestyle

Dynamiske bevægelser - Tricks
Freestyle! Her skaber vi magi med kroppen gennem sjove og udfordrende tricks på både høj high-bar, dip-bar og på hænder🤸‍♀️
Vi leger os til bedre koordinering og balance, mens vi arbejder på forskellige rutiner tilpasset ethvert niveau. Hver session er designet til at bringe glæde og udvikling, hvor vi sammen skaber en atmosfære fuld af energi og entusiasme. Med hver træning vil du opleve, hvordan din krop bliver stærkere og mere smidig, samtidig med at du lærer nye tricks og kombinationer og har det sjovt. Glæd dig til en verden fuld af power, grin og fantastiske bevægelser! ✨💫 Kom og vær en del af vores freestyle fællesskab

Friday Leg legends

Er du træt af at blive fanget på det forkerte ben?
Sæt din balance og mobilitet på prøve med dette benhårde fredagshold, hvor vi lover dig en sjov og udfordrende træning, med leg og nye variationer af blandt andet den kendte pistol squat. Vores dygtige instruktør Karl Martin, skal nok sørge for at du får ben at gå på.
Dette hold er for alle, uanset niveau eller træningserfaring. Alle øvelserne kan tilpasses enhver nysgerrig deltager.

Mobility

''Stay a cat''
Oplever du begrænsninger i din træning eller hverdag? Mobilitet kan være med til at forbedre din bevægeevne og dermed gøre både din træning og hverdag nemmere.
Få inspiration til din mobilitets træning med vores mobility-class, her fokuserer vi primært på smidighed og styrke i hofter og skuldre, så du har de bedste forudsætninger for at komme godt på vej i din Calisthenics rejse.

Dette hold er for alle, uanset niveau eller træningserfaring. Alle øvelserne kan tilpasses enhver nysgerrig deltager.

Fællestræning

“Stronger together”
Vores Fællestræning er for dig der træner selv men sætter pris på fællesskab og god stemning. Det er også for dig som søger inspiration til din træning eller træner bedst sammen med andre. Der vil være en instruktør til stede til at hjælpe og komme med tips&tricks, men ikke en decideret workout.
Meningen med fællestræningen er at det skal være hyggeligt og socialt, og samtidig være en mulighed for at inspirere hinanden til træning, f.eks. i disciplinen ‘Freestyle’.

Fællestræningen er for alle, uanset niveau eller træningserfaring.
Calisthenics Cali Klubben Kropsvægtstræning Træning Holdtræning Instruktør Personlig træner København logo
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram